Vores ledningsnet er for halvdelens vedkommende af ældre dato og vi har derfor set et stigende tab af vand i vores distributionsnet, med andre ord, så er det omkring 12% af det vand, vi pumper op fra undergrunden, som ikke kommer til at løbe ud af vores vandhaner, men går tabt undervejs. Eftersom det er rent vand som siver ud i jorden, så er det ikke selve vandet der er vores problem, men derimod den energi det har kostet at filtrere og pumpe der ud i systemet, som er den primære årsag til, at vi på seneste generalforsamling lovede vores ejere (os alle sammen), at vi ville iværksætte en målrettet indsats for at nedbringe vores vandspild.

Første fase

Vi er nu klar med første fase af denne indsats, hvor vi efter aftale med Forsvaret, har etableret en antenne i sirenemasten på værket på Fasanvej, så vi får muligheden for at kunne fjernaflæse vores nye vandmålere. Desuden har vi monteret fjernaflæste sektionsmålere for at øge sporbarheden i tilfælde af større brud og for at kunne pejle os ind på områder i nettet hvor vi skal udskifte de gamle rør.

Anden fase:

Starter 15.november 2023 og varer det næste halve år, hvor vi vil udskifte alle eksisterende vandmålerne hos alle vores forbrugere, således at vi fremover vil have et stærkt værktøj til at opspore eventuelle lækager.

En anden fordel bliver, at indberetning af måleraflæsninger kommer til at foregå automatisk og forbrugerne undgår, at skulle foretage manuelle aflæsninger fremover

Selve måleren bliver udskiftet i løbet af 4. kvartal 2023 og 2. kvartal 2024, efter forudgående aftale med Bryrup VVS, der vil kontakte hver enkelt forbruger/ejer inden de kommer forbi. Sidder jeres måler udenfor ejendommen vil skiftet kunne ske uden i skal være hjemme.

Her kan du læse mere om selve måleren som er produceret i Danmark af Kamstrup: FlowIQ2200 og har en forventet levetid på ca. 20 år modsat de nuværende som udskiftes hvert 7-8. år.

Alle målerdata samles i en portal der giver os et fantastisk overblik over hele vores distributionsnet og en løbende status på, hvor eventuelle lækager befinder sig.

Vi glæder os til at kunne arbejde målrettet med, at nedbringe spildet på vores ledningsnet samt få et bedre overblik over hvor vores dyrebare ressource forsvinder hen.

Categories:

Comments are closed

Seneste kommentarer